EQ, også kaldet følelsesmæssig intelligens, er et mål for, hvor adaptivt du forholder dig til egne og andre menneskers følelser.

Læsetid: 8 minutter

‘Opfinderen’ af Emotionel Intelligence (EQ) var Daniel Goleman, som i 1995 publicerede bogen ‘Følelsernes intelligens‘, der skulle vise sig at blive en verdensomspændende bestseller.

I bogen argumenterer Goleman for, at vi har haft al for meget fokus på IQ, men i virkeligheden er det ikke IQ, som kan forudsige vores succes på arbejdet og i samfundet. Det er vores følelsesmæssige intelligens, der er langt mere vigtig.

Vores evne til at være empatiske, forholde os til andre og til os selv på en konstruktiv måde, har langt større indflydelse på vores privat- og arbejdsliv end IQ, argumenterer han.

Hvad er EQ?

EQ står Emotionel Quotient – i hverdagssprog følelsesmæssig intelligens – og er et mål for, hvor godt en person forholder sig til samt håndterer egne og andre menneskers følelser. Populært sagt kan man sige, at det er vores ‘sociale IQ’.

Følelsesmæssig intelligens er altså vores evne til f.eks. at være empatiske, kunne håndtere stressede situationer, være selvbevidste og generelt forstå, hvorfor vi og andre føler, som vi gør.

På en arbejdsplads vil en person med høj EQ formentlig være bedre til at levere god kundeservice, arbejde sammen med andre og være fattet under stressende omstændigheder. Personen vil i hvert fald være god til at forholde sig til, når de er emotionelt påvirket på en konstruktiv måde, i stedet for at lade det gå uproportionelt ud over andre i lige så høj grad.

Forskellen på EQ og IQ

IQ (Intelligence Quotient) bygger hovedsageligt på et menneskes kognitive evner – især ‘traditionel logik’, matematisk forståelse, mønstergenkendelse og lignende. Du har sikkert taget en IQ-test selv en gang, og ellers kan du gøre det her.

Forskellen på EQ og IQ er, at IQ vægter bestemte kognitive ‘mekanismer’ højt, hvorimod følelsesmæssig intelligens vægter sociale dimensioner langt højere, som bl.a. indebærer, at man forstår og kan sætte sig ind i konteksten af en situation.

IQ	EQ
Mønstergenkendelse, matematik, logik	Sociale dimensioner
Være skarp til tal og data	Være skarp til mennesker
Er ikke så plastisk i voksenlivet	Kan formes igennem hele livet

EQ test på dansk

Du er måske interesseret i, hvad din EQ er?

Så er det heldigt, at du kan prøve en EQ test på dansk. Bemærk, at der findes forskellige EQ-test på nettet, men din score vil ofte kunne indikere, om du placerer dig ‘godt’ eller ‘mindre godt’.

…Og tag testresultaterne med en gran salt. Måske er testen mindre valid, måske er det en uheldig dag eller lignende. Tests skal i det hele taget ikke forstås som et mål for, hvordan ‘du er som menneske’, men derimod en mulig indikation på, hvilke områder du lige nu er mere eller mindre god til.

Hvorfor er følelsesmæssig intelligens så vigtigt?

David Goleman, den amerikanske psykolog, som introducerede begrebet EQ, argumenterer bl.a. for, at emotionel intelligens er langt vigtigere end IQ, da vi i nutidens samfund ofte befinder os i situationer, hvor vi skal forstå, forholde os til og samarbejde med andre individer.

Det er formentlig ikke din forståelse af rumlige figurer, der afgør, om I får et godt samarbejde med en ny kollega eller kunde. Det er derimod din sociale forståelse af, hvem kollegaen eller kunden er som menneske, hvad deres behov er, hvordan de reagerer i bestemte situationer, og hvordan du bedst muligt kan tilgode se alt dette.

Med andre ord er din EQ højst sandsynligt vigtigere end din IQ, når du omgås med mennesker, hvilket du næsten altid gør.

Derudover udlægger Goleman en masse forskning, som indikerer, at EQ er en bedre prediktor for, hvor godt vi mennesker klarer os i gennem livet og på arbejdspladsen.

To effektive måder at forbedre sin følelsesmæssige intelligens

Men er EQ så en fast størrelse, som vi fra naturens side ikke har mulighed for at ændre?

Nej, selvfølgelig er følelsesmæssig intelligens en evne, som vi kan træne. Her er to råd til at forbedre din følelsesmæssige intelligens:

1. Skab mellemrum mellem stimuli og respons

Professor i psykiatri og Holocaust-overleveren Viktor E. Frankl skrev engang det kendte citat: “Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom.”

Når vi oplever noget (stimuli), har vi ofte en umiddelbar følelsesmæssig reaktion (response). Det kan f.eks. være, at vi bliver frustrerede, når en kollega griner af det, vi har sagt. Ved at lægge mærke til vores umiddelbare reaktion og prøve at holde en kort pause, inden vi reagerer, kan vi lære at forholde os bedre til de stimuli-respons-reaktioner, som er automatiske.

På den måde kan vi få en bedre forståelse for, hvornår og hvordan vi reagerer i bestemte situationer og evt. reflektere over, om det er en hensigtsmæssig måde, eller om vi ville have godt af at reframe situationen.

Nyere forskning inden for emotioner tyder på, at vores følelser ikke er indlejrede reaktioner, men derimod en fortolkning og sammenfatning af vores kropslige signaler, omstændigheder, fortid og fremtid.

Forskningen peger derfor på, at en af de bedste måder at håndtere sine følelser på er ved at ‘reframe’, dvs. ændre, hvordan man fortolker sine kropslige reaktioner ift. de omstændigheder, man befinder sig i.

2. Dit ego er din fjende

Det kan lyde som en kliché, men det er oftest rigtigt. Når vi er grebet af intense følelser og har svært ved at forholde os til andres situation, kan det være fordi, vi fokuserer for meget på vores eget udgangspunkt.

På arbejdspladsen kan det f.eks. være, at vi har samarbejdet med en kollega, og pludselig skriver de en kort mail: “Kære X, jeg når desværre ikke deadlinen, men vender tilbage snarest.”

Du har måske været vant til dovne kollegaer, som aldrig overholdt deadlinen, og vælger hurtigt at sende en mail om, at ‘en deadline er en deadline’.

Her ville en mere passende reaktion formentlig være, at du ringede til personen og spurgte om, de var okay. Det kunne jo være, at der var sket en ulykke i familien, som resulterede i den korte mail og en overskredet deadline.

Forskning peger på, at situationer, som slår vores forventninger ud af kurs, ofte provokerer negative følelser. Derfor kan det være fordelagtigt ikke at fastlåse sig på forventninger og egne ideer.

En kendt amerikansk top-psykolog, Adam Grant, udlægger i sin bog, hvorfor vi oftest tager langt mere fejl, end vi tror, og hvorfor det er smart at have en mere åben holdning overfor andres ideer.

Der findes selvfølgelig et hav af andre metoder og teknikker, hvorpå du kan træne din følelsesmæssige intelligens. Overordnet set har EQ været med til at skabe en større anerkendelse af, at vores sociale evner er utrolig vigtige, og at vi heldigvis er i stand til at påvirke, hvordan vi følelsesmæssigt interagerer med os selv og andre.