EQ, også kaldet følelsesmæssig intelligens, er et mål for, hvor adaptivt du forholder dig til egne og andre menneskers følelser.

Estimeret læsetid: 8 minutter

‘Opfinderen’ af Emotionel Intelligence (EQ) var Daniel Goleman, som i 1995 publicerede bogen ‘Følelsernes intelligens‘, der skulle vise sig at blive en verdensomspændende bestseller.

I bogen argumenterer Goleman for, at vi har haft al for meget fokus på IQ, men i virkeligheden er det ikke IQ, som kan forudsige vores succes på arbejdet og i samfundet;

Vores følelsesmæssige intelligens er langt vigtigere end vores IQ.

Evnen til at være empatisk, forholde sig til andre og til sig selv på en konstruktiv måde har langt større indflydelse på vores privat- og arbejdsliv end IQ, argumenterer han.

Men hvad er EQ helt præcist?

Hvad er EQ?

EQ står Emotionel Quotient – i hverdagssprog kaldet følelsesmæssig intelligens – og er et mål for, hvor godt en person forholder sig til samt håndterer egne og andre menneskers følelser. Populært sagt kan man sige, at det er vores ‘sociale IQ’.

Følelsesmæssig intelligens er altså vores evne til f.eks. at være empatiske, kunne håndtere stressede situationer, være selvbevidste og generelt forstå, hvorfor vi og andre føler, som vi gør.

På en arbejdsplads vil en person med høj EQ formentlig være bedre til at levere god kundeservice, arbejde sammen med andre og være fattet under stressende omstændigheder.

Personen vil formentlig også være god til at forholde sig konstruktivt til, når de er emotionelt påvirket, i stedet for at lade det gå uproportioneret ud over andre.

EQ handler altså i høj grad om, hvordan vi selv-regulerer og agerer med andre i sociale situationer.

Men hvad er forskellen på den omtalte IQ og EQ?

Forskellen på EQ og IQ

IQ (Intelligence Quotient) bygger hovedsageligt på menneskes kognitive evner – især ‘traditionel logik’, matematisk forståelse, mønstergenkendelse og lignende. Du har sikkert taget en IQ-test selv en gang, og ellers kan du gøre det her.

Forskellen på EQ og IQ er, at IQ vægter bestemte kognitive ‘mekanismer’ højt, hvorimod følelsesmæssig intelligens vægter sociale dimensioner langt højere, som bl.a. indebærer, at man forstår og kan sætte sig ind i konteksten af en situation.

IQ	EQ
Mønstergenkendelse, matematik, logik	Sociale dimensioner
Være skarp til tal og data	Være skarp til mennesker
Er ikke så plastisk / formbar i voksenlivet	Kan formes igennem hele livet

Forskellen mellem IQ og EQ er altså tydelig.

Når EQ er ved at gøre de fleste arbejdspladser mere opmærksomme på en vigtig forståelse og erkendelse af mennesket – nemlig en forståelse for, at menneskets sociale evner til enhver tid er centrale – er mange også nysgerrige på, hvad deres EQ er, og hvordan den kan ændres.

Så hvordan måler du din EQ?

EQ test på dansk

Du er måske interesseret i, hvad din EQ er?

Så er det heldigt, at du kan prøve en EQ test på dansk. Bemærk, at der findes forskellige EQ-test på nettet, men din score vil ofte kunne indikere, om du placerer dig ‘i den højere’ eller ‘mindre høje ende’.

…Og tag testresultaterne med en gran salt!

Måske er testen mindre valid, måske er det en uheldig dag eller lignende. Tests skal i det hele taget ikke forstås som et mål for, hvordan ‘du er som menneske’, men derimod en mulig indikation på, hvilke områder du lige nu er mere eller mindre god til.

Man er på ingen måde et dårligt menneske eller en dårlig kollega, hvis man scorer lavt på en EQ test – husk det.

Selvom man ikke er et dårligt menneske, hvis man har en lavere EQ, har det stadig en stor betydning for dit arbejdsliv og dine relationer generelt. Hvordan kan det være?

Hvorfor er følelsesmæssig intelligens så vigtigt?

Daniel Goleman, den amerikanske psykolog, som introducerede begrebet EQ, argumenterer bl.a. for, at emotionel intelligens er langt vigtigere end IQ, da vi i nutidens samfund ofte befinder os i situationer, hvor vi skal forstå, forholde os til og samarbejde med andre individer.

Det er formentlig ikke din forståelse af rumlige figurer, der afgør, om I får et godt samarbejde med en ny kollega eller kunde. Det er derimod din sociale forståelse af, hvem kollegaen eller kunden er som menneske, hvad deres behov er, hvordan de reagerer i bestemte situationer, og hvordan du bedst muligt kan tilgodese alt dette.

Med andre ord er din EQ højst sandsynligt vigtigere end din IQ, når du interagerer med mennesker, hvilket du næsten altid gør.

Derudover nævner Goleman en masse forskning, som indikerer, at EQ er en bedre prædiktor end IQ, når det gælder, hvor godt vi mennesker klarer os igennem livet og på arbejdspladsen.

Så lad os se på, hvordan vi kan træne vores inter-individuelle (mellem-menneskelige) evner – med andre ord EQ.

To effektive måder at forbedre sin følelsesmæssige intelligens

Er EQ en fast størrelse, som vi fra naturens side ikke har mulighed for at ændre?

Nej.

Forskning tyder på, at følelsesmæssig intelligens er en evne, som vi kan træne.

Det er nemlig sjældent udelukkende gener, som bestemmer, hvor dygtige vi er socialt. Det er derimod en gen-miljø-interaktion, og netop derfor kan vi påvirke vores EQ.

Her er to råd til at forbedre din følelsesmæssige intelligens:

1. Skab mellemrum mellem stimuli og respons

Professor i psykiatri og Holocaust-overleveren Viktor E. Frankl skrev engang det kendte citat:

“Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom.“

Når vi oplever noget (stimuli), har vi ofte en umiddelbar følelsesmæssig reaktion (response). Det kan f.eks. være, at vi bliver frustrerede, når en kollega griner af det, vi har sagt.

Ved at lægge mærke til vores umiddelbare reaktion og prøve at holde en kort pause, inden vi reagerer, kan vi lære at forholde os ‘bedre’ til de stimuli-respons-reaktioner, som virker automatiske og potentielt uhensigtsmæssige.

På den måde kan vi få en anderledes forståelse for, hvornår og hvordan vi reagerer i bestemte situationer og evt. reflektere over, om det er en hensigtsmæssig måde, eller om vi ville have godt af at genfortolke situationen.

Gav det f.eks. mening, at vi skældte vores kollega kortvarigt ud, fordi hun ikke nåede deadlinen, eller kunne vi have holdt spisepause, inden vi konfronterede hende og måske have haft en mere hensigtsmæssig og forståelig reaktion på den missede deadline?

Nyere forskning inden for emotioner tyder på, at vores følelser ikke er indlejrede reaktioner, men derimod en fortolkning og sammenfatning af vores kropslige signaler, omstændigheder, fortid og fremtid.

Forskningen peger derfor på, at en god måde at håndtere sine følelser på er ved at ‘reframe’ (på dansk ‘re-fortolke’), dvs. ændre, hvordan man fortolker sine kropslige reaktioner ift. de omstændigheder, man befinder sig i.

Du har formentlig prøvet at opleve, hvor frustrerende mange af dine hverdags-aktiviteter føles, når du har sovet dårligt eller er sulten. Det er et godt eksempel på, at vores kropslige signaler påvirker, hvordan vi tænker, og hvordan vi reagerer.

På samme tid er det et eksempel på, at vi kan ‘re-fortolke’, hvordan vi oplever ubehaget i kroppen, hvis vi husker os selv på, at det formentlig ikke er vores kollega, som er særligt frustrerende, det er derimod vores trætte hoved eller sultne mave, som får kollegaen til at virke ekstra frustrerende.

En sådan oplevelse kan vi bl.a. ‘re-fortolke’ ved at følge Viktor Frankls råd om at skabe en pause mellem stimuli og reaktion.

2. Dit ego er din fjende

Det kan lyde som en kliché, men det kan være rigtigt.

Når vi er grebet af intense følelser og har svært ved at forholde os til andres situation, kan vi komme til at agere uhensigtsmæssigt, fordi vi fokuserer for meget på eget udgangspunkt og for lidt på den andens.

På arbejdspladsen kan det igen f.eks. være, at vi har samarbejdet med en kollega, og pludselig skriver de en kort mail: “Kære X, jeg når desværre ikke deadlinen, men vender tilbage snarest.”

Du har måske været vant til dovne kollegaer, som aldrig overholdt deadlinen, og vælger hurtigt at sende en mail om, at ‘en deadline er en deadline’.

Her ville en mere passende reaktion formentlig være, at du ringede til personen og spurgte om, de var okay. Det kunne jo være, at der var sket en ulykke i familien, som resulterede i den korte mail og en overskredet deadline.

Alle ‘negative’ følelser og reaktioner er naturligvis ikke nødvendigvis uhensigtmæssige. Måske er det smart at konfrontere en kollega, fordi de har misset en deadline. Det vigtige er, at vi giver os selv mulighed for at tænke over, hvordan vi vil reagere i stedet for instinktivt at reagere.

En kendt amerikansk psykolog, Adam Grant, udlægger i sin bog, hvorfor vi oftest tager langt mere fejl, end vi tror, og hvorfor det er smart at have en mere åben holdning overfor andres ideer.

Igen er dette et argument for, at vi skal prøve at huske andres potentielle udgangspunkt, netop når vi er opslugt af følelser, som opstår ud fra vores eget udgangspunkt.

Situationer, som slår vores forventninger ud af kurs, provokerer nemlig ofte ubehagelige følelser, hvorfor det kan være smart ikke at fastlåse sig for meget på usagte forventninger til og ideer om andre.

Der findes selvfølgelig et hav af andre metoder og teknikker, hvorpå du kan træne din følelsesmæssige intelligens.

Overordnet set har EQ været med til at skabe en større anerkendelse af, at vores sociale evner er utrolig vigtige, og at vi heldigvis er i stand til at påvirke, hvordan vi følelsesmæssigt interagerer med os selv og andre.

Alt i alt: En effektiv måde at reflektere over dine reaktioner i sociale interaktioner på er ved at indføre en kort pause mellem, når en kollega siger eller gør noget, og din egen reaktion.

Husk samtidig, at dine kollegaer sandsynligvis har gode grunde til deres handlinger, ligesom du har for dine. Det er nemlig helt naturligt at føle frustration eller vrede. Følelserne kan først blive problematiske, når vi reagerer uhensigtsmæssigt på dem.