Få vores bog gratis som pdf

Bliv den virksomhed kunderne elsker at anbefale

Net Promoter Score håndbogen med profil af nogle af Danmarks Mest Anbefalede Virksomheder
Sådan kommer du selv i gang med at få kunder for livet der går ud og anbefaler dig til andre
Vi passer godt på dine data, se vores privacy policy

Dronningens nytårstale

Dronningen holdt traditionen tro sin nytårstale, hvori hun opfordrede os til at stoppe op og tale mere med hinanden.

Jeg så selv nytårstalen i Georgien, og med en roamingpris på 80 kr. / MB havde jeg ikke meget lyst til at tjekke internettet for e-mails, nyheder og hvad der ellers lokker. Det var en befrielse, men også skræmmende at opdage, hvor mange der egentlig kigger ned på deres smartphones, hvor de kunne have talt med dem, de var sammen med.

Det mindede mig om den internationalt anerkendte branding ekspert Martin Lindstrøm, der i et interview fortalte, at han har skiftet sin smartphone ud med en gammel Nokia. I min anmeldelse af hans seneste bog var budskabet netop, at vi skal stoppe med at kigge ind i skærmen hele tiden og i stedet drage ud i den virkelige verden og møde og tale med kunderne.

Vi kommer aldrig til at skabe gode relationer med vores kunder og kollegaer bag skærmen. Vi har aldrig været mere connected, men spørgsmålet er kvaliteten af vores relationer.

Inden for biologiens verden findes hormonet oxytocin, som også kaldes ’kærlighedshormonet’. Når vi udviser gavmildhed, danner kroppen oxytocin, som får os til at føle os godt tilpas. Men det udløser ikke oxytocin at sende en e-mail. Det er kun virkelige relationer mellem mennesker, der kan gøre det.

Så kig op, tal noget mere med dine kunder og kollegaer. Hvis du finder det svært, så gør som jeg og start med at købe en gammel Nokia telefon.

Inden du smider din smartphone i skraldespanden, så er det selvfølgelig ikke fordi vi skal stoppe med at bruge teknologien. Den kan hjælpe os på mange måder, f.eks. på en intelligent måde at finde frem til dem af dine kunder der ikke er glade og som er på vej over til konkurrenten. Men når du skal gøre dem glade igen, når du skal genskabe tilliden, så kan teknologien ikke erstatte den personlige kontakt.

Lad 2017 blive året, hvor vi starter rejsen mod bedre relationer.


Få vores bog gratis som pdf

Bliv den virksomhed kunderne elsker at anbefale

Net Promoter Score håndbogen med profil af nogle af Danmarks Mest Anbefalede Virksomheder
Sådan kommer du selv i gang med at få kunder for livet der går ud og anbefaler dig til andre
Vi passer godt på dine data, se vores privacy policy